Nye robuste flat-panel LCD-displays til
industrielle-, maritime- og militære applikationer
Fra det amerikanske firma VarTech Systems kan Beatronic Supply nu
levere en ny familie af robuste, højkvalitets flat-panel LCD-displays, der er
designet til krævende industrielle-, maritime- og militære applikationer
Det amerikanske firma VarTech Systems, der har specialiseret sig i udvikling og
fremstilling af en bred vifte af robuste, højkvalitets flat-panel LCD-displays
og industrielle CRT-monitorer, har lanceret en ny DiamondVue serie af
chassismonterede TFT-baserede farve LCD-displays, der er velegnede til alle
former for industrielle proceskontrol-, maskinkontrol-, MMI-interface- og
TV/video-overvågnings applikationer.
De nye lysstærke farve LCD-displays fås i fire størrelser på henholdsvis 6,4",
8,4", 10,4" og 12,1", der alle har et højt kontrastforhold og en bred synsvinkel
samt en opløsning på 640 x 480 punkter (VGA). 12,1" versionen understøtter også
en opløsning på 800 x 600 punkter (SVGA). DiamondVue serien er plug&play
kompatibel med alle gængse standard PC videokilder og understøtter de gængse
NTSC/PAL- og S-videoformater, og kan som option leveres med forskellige former
for integrerede touchscreens med seriel eller USB interface.
VarTech Systems har endvidere lanceret en ny PowerVue serie af ekstremt robuste
og meget lysstærke og kontrastrige farve LCD-displays, der fås i størrelser på
15,1", 17,0", 18,1", 19,0", 20,1" og 23,1" og alle imødekommer de strenge
standarder MIL-STD-167, MIL-STD-461, MIL-STD-810E og MIL-STD-901D for anvendelse
i missionskritiske militære og maritime miljøer. PowerVue serien er testet til
en ekstra stor holdbarhed samt en høj chok- og vibrationsmodstandsevne i de mest
ekstreme miljøer og er velegnet til en bred vifte af militære og kommercielle
skibsapplikationer som f.eks. skibsnavigations LCD-displays og skibsautomations
applikationer.
PowerVue serien er også flyelektronik klassificerede displays, der imødekommer
ARPA (Automatic Radar Plotting Aids) standarden samt EN50082-1, EN50081-1,
EN60950, EN60945, IEC945 og IACS E10 standarderne, og PowerVue skærmene er
derfor også ideelle som kompakte flat-panel radarskærme i fly, helikoptere og
jagerfly, hvor pladsen er meget begrænset og vægten af udstyret skal holdes på
et minimum.
PowerVue skærmene har en opløsning fra VGA til UXGA (1600 x 1200 punkter)
afhængig af den aktuelle skærmstørrelse. Skærmene er læsbare i kraftigt sollys
og forsynet med fuldt dæmpbar baggrundsbelysning og kontrolknapper og
netafbryder på fronten. PowerVue serien fås foruden som bordversion også i
konsol-, rack-, væg-, panel- og juk-monterede konfigurationer, og kan som option
leveres med kapacitiv eller resistiv touchscreen, 115-230 VAC militær
netkonnektor, 24 VDC input, IR remote-kontrol, uden netafbryder på fronten, samt
med fastmonteret LCD-display overlag.
Til industrielle applikationer har VarTech Systems endvidere lanceret en ny 19"
CRT farvemonitor, der er forsynet med vippe- og drejesokkel og med fordel kan
erstatte ældre skærmtyper i proceskontrolrum applikationer. Den nye VT19A-D
bordmonitor har 15-50 kHz horisontal scanfrekvens, CGA til SVGA skærmopløsning
og 0,27 mm superfin dot-pitch, og er endvidere forsynet med 5BNC-,
Sync-On-Green-, HD15(F)- og DB9(F) video-inputkonnektorer samt on-screen
programmering af samtlige skærmindstillinger. VT19A-D kan som option leveres med
forskellige former for touchscreen systemer.