Ny vandalsikker trackerball til offentlige
informationsterminaler
Fra firmaet Traxsys (tidligere Penny & Giles Computer Products)
kan Beatronic Supply nu levere en ny vandalsikker trackerball, der med et robust
og ultrakompakt design er specielt udviklet til indbygning i tastaturer i
ATM-kontantautomater og interaktive offentlige informationsterminaler på
togstationer, i lufthavne, museer og andre offentlige steder
Traxsys (tidligere Penny & Giles Computer Products) har udvidet sit voksende
program af robuste, panelmonterbare, miniature trackerballs med en ny
ultrakompakt, vandalsikker version, der er specielt designet til indbygning i
tastaturer i ATM-kontantautomater og interaktive offentlige
informationsterminaler, som er opstillet på togstationer, i lufthavne, museer og
andre offentlige steder.
Den nye vandalsikre trackerball er en lille, kompakt 1" (25,4 mm) version af
Traxsys’ velkendte 1,5" (38 mm) vandalsikre trackerball og blev oprindelig
specielt udviklet til indbygning i ATM-kontantautomater, hvor pladsen er meget
begrænset og hvor det samtidig var et krav, at trackerball’en skulle indpasses
præcist mellem tastaturet og PIN-kode tasterne.
Trackerballs til kontantautomater og offentlige interaktive
informationsterminaler kræver endvidere, at trackerball’en har et højt ESD
beskyttelsesniveau og en pille- og vandalsikker funktionalitet, der kan modstå
en hårdhændet mishandling med knive, skruetrækkere eller hamre og dermed sikre,
at systemets sikkerhed altid er intakt.
Den nye vandalsikre miniature trackerball er udstyret med en 1" højkvalitets
rustfri stål-ball og er beskyttet mod indtrængning af væske og snavs via en
fleksibel gummiforsegling, der sikrer en høj tæthedsgrad på IP65, når ball’en er
i statisk tilstand. Gummiforseglingen er endvidere beskyttet mod mishandling og
kraftige slag via en høj ringformet beskyttelseskrave i rustfri stål. Skulle det
ske at trackerball’en bliver udsat for et direkte frontalt slag, vil slag på op
til 10 Joule blive overført fra trackerball’en til en underliggende metalstang,
som sikrer aksler og lejer mod kraftige belastninger. Trackerball’en har en
6-pin konnektortilslutning og er designet til en forsyningsspænding på +5 VDC/50
mA max.