Fra det tyske firma F.u.G. Elektronik GmbH kan Beatronic Supply
nu levere en helt ny og komplet redesignet familie af kompakte medium- og
højspændingsforsyninger, der med nye brugervenlige features og et udvidet sæt af
optionelle computerinterfaces er velegnede til forskning, udvikling og industri
Den tyske strømforsyningsspecialist F.u.G. Elektronik GmbH har lancerer en helt
ny familie af kompakte, brugervenlige medium- og højspændingsforsyninger, der er
velegnede til laboratoriebrug og industrielle applikationer. De nye komplet
redesignede MCP og HCP spændingsforsyningsserier med outputeffekter fra 14 W til
4200 W erstatter firmaets eksisterende MCN, MCL, HCN og HCL serier af medium- og
højspændingsforsyninger, der inden året udgang vil blive udfaset af programmet.
De nye MCP- og HCP serier anvender den nyeste switch-mode
spændingsforsyningsteknologi med PWM regulator og en høj switchingfrekvens, der
sikrer en meget lav outputripple, en høj stabilitet og en fin
reguleringsdynamik.
MCP serien består af 42 forskellige modeller, der dækker et
outputspændingsområde fra 125 V til 2 kV, mens HCP serien af
højspændingsforsyninger indeholder 52 forskellige modeller med outputspændinger
fra 3,5 kV til 150 kV. MCP serien er forsynet med flydende outputterminaler for
valg mellem positiv eller negativ jord, mens HCP serien leveres med fast
outputpolaritet, hvor den ønskede polaritet angives ved bestillingen. Som option
kan HCP serien leveres med elektronisk styret polaritetsomskifter switch.
De nye MCP og HCP spændingsforsyninger fås i halv 19" eller fuld 19"
bordmodeller med mulighed for rachmontering og er alle forsynet med to 4½-ciffer
digitale displays til samtidig visning af de ønskede spændings- og strømværdier,
der indstilles ved hjælp af låsbare 10-turn drejepotentiometre med præcisions
skalainddeling. Alle modeller er udstyret med justerbar overspændingsbeskyttelse
samt en setpunkt indikatortrykknap og en on/off outputswitch, så brugeren let
kan overvåge og kontrollere indstillingerne, inden outputspændingen tilsluttes
belastningen.
Alle de nye MCP- og HCP spændingsforsyninger kan leveres med et omfattende sæt
af optionelle funktioner og features som f.eks. en højere stabilitet, en lavere
restripple, ekstra potentiometre til finjustering af spænding og strøm, analog
programmering, outputeffekt begrænser samt et bredt spektrum af forskellige
computerinterfaces som IEEE 488 (GPIB), RS-232, RS-422, Profibus DP, USB, CAN og
Ethernet. Alle interfaces er fiberoptisk isoleret til minimum 2 kV, hvorved
RS-232 interfacet også er direkte tilgængelig via den optiske fiber.