Nye robuste, kontaktfri drejepositionssensorer

Fra Penny + Giles kan Beatronic Supply nu levere en ny robust, forseglet og kontraktfri drejepositionssensor, der er designet til at arbejde i ekstreme industrielle miljøer med kraftige chok- og vibrationspåvirkninger

Penny + Giles har lanceret en ny robust og forseglet drejepositionssensor, type SRH 280, der anvender firmaets gennemprøvede kontakfri Hall-effekt teknologi, som sikrer højpålidelige og nøjagtige drejepositionsmålinger i ekstreme industrielle miljøer med kraftige chok- og vibrationspåvirkninger. Den nye SRH 280 drejepositionssensor har en høj tæthedsgrad på IP68 og leveres i firmaets populære Ø 28 mm indkapslingshus med brudsikre monteringsflanger.

Den nye SRH280 drejepositionssensor kan levere et elektrisk outputsignal over det fulde 360° drejningsområde og fås i sin første version med en 10-bit mikroprocessor. Inden årets udgang forventer Penny + Giles også at kunne levere SRH280 i en 12-bit mikroprocessor version. For at lette konfigureringen fås SRH 280 med et analogt- eller et pulsbredde moduleret signaloutput

SRS 880 serien med rustfri stål indkapsling
Penny + Giles har endvidere meddelt, at firmaets populære SRS (Sealed Rotary Sensor) 880 serie af robuste og forseglede potentiometer-baserede drejepositionssensorer som option nu kan leveres med rustfri stål indkapsling, som sikrer en meget høj modstandsdygtighed over for korrosion til krævende drejepositionsapplikationer i offshore- og maritime miljøer.

SRS 880 serien er baseret på Penny + Giles’ gennemprøvede hybride potentiometer track teknologi, der består af et konventionelt trådviklet potentiometerelement, hvorpå der er fastgjort en film af højresistiv ledende plast. Den ledende plastfilm bliver mekanisk aftastet med en glidekontakt i ædelmetal, som resulterer i en høj stabilitet med en praktisk talt uendelig høj aftastningsopløsning og en meget lang levetid på mere end 50 millioner operationer.

SRS 880 serien indeholder 35 forskellige modeller med vinkeldrejninger fra 10 grader til 350 grader i 10 graders spring, som gør det muligt for brugeren at afstemme systemets følsomhed til den aktuelle applikation for at sikre en mere effektiv dataopsamling og en mere præcis kontrol. Sensorerne har en husdiameter på 88 mm og en akseldiameter på 12 mm og er indkapslet i et robust støv- og vandtæt hus med en tæthedsgrad på IP68, og kan derfor anvendes i meget våde og snavsede miljøer med ekstreme temperaturer, høj fugtighed og kraftige vibrations- og chokpåvirkninger.

Sensorerne kan monteres via tre M6 gevindhuller på forsiden eller alternativt via tre M6 skruehuller gennem huset. For at gøre det let at integrere de nye sensorer i eksisterende eller nyt udstyr leveres de med en industristandard serie M12 låse-hankonnektor, som passer til de fleste leverandørspecifikke sensorkabler, der opfylder IEC 60947-5-2 standardkravene. Hvis det ønskes kan sensorerne også leveres med et tilhørende traditionelt sokkel-baseret kabel med kabellængder på 2 meter eller 5 meter.
 

Tilgængelige højtopløste billeder:

Billede #1
Billede #2
Billede #3
Billede #4