Temperatur- og klimatestskabe til test af solcellepaneler
Fra det tyske firma Vötsch Industrietechnik kan Beatronic Supply nu levere en
ny serie af temperatur- og klimatestskabe, der er specielt designet til test af
solcellepaneler i henhold til de gældende internationale standarder IEC 61215 og
IEC 61646
Markedet for solcelleanlæg er gennem de senere år vokset eksplosivt med en vækst
på over 25% om året og forventes fortsat at vokse med gennemsnitligt 20-30%
årligt de næste tre årtier. Det største europæiske vækstmarked for solcelleanlæg
er i dag Tyskland, hvor der på kort tid er opstået en meget stor
solenergiindustri som følge af en meget fordelagtig tysk støtteordning til
solenergiproduceret el fra små private solcelleanlæg på op til 30 kW. Men også i
Danmark findes der i dag mange fabrikanter af solcelleanlæg.
Til de mange producenter af solcellepaneler og solcelleanlæg har det tyske firma
Vötsch Industrietechnik GmbH i samarbejde med solenergiindustrien udviklet en ny
serie af temperatur- og klimatestskabe, der er specielt designet til langtids
holdbarhedstest af silicium- og tyndfilmbaserede solcellepaneler i henhold til
de internationale IEC 61215 og IEC 61646 standarder, som kræver, at
solcellepanelerne skal gennemgå en omfattende temperaturchok cyklustest,
luftfugtigheds-frysetest og damp-varmetest, inden de kan godkendes og sendes på
markedet.
De nye temperatur- og klimatestskabe er karakteriseret ved et modulært og
kompakt design og fås i mange forskellige størrelser og varianter: VCS 7200-3/S
og 7340-3/S serierne leveres i testkammerdimensioner på b x d x h = 2 x 1,15 x
1,15 m og et effektivt testrum på henholdsvis 2,6 m3 og 3,4 m3 samt et bredt
temperaturområde fra -70°C til +180°C. I temperaturområdet fra +10°C til +90°C
kan der opnås en relativ fugtighed på 10-98%, og det er muligt at realisere
temperaturcyklushastigheder fra 100°C/time til 200°C/time. VCS 7200-3/S og
7340-3/S skabene er som standard udstyret med et 32-bit mikroprocessorbaseret
SIMCOM/32-NET kontrol- og kommunikationssystem med menu-betjent farve-touchpanel.
Testskabene kan også betjenes, styres og overvåges via en stationær PC eller en
notebook computer med tilhørende Windows-baseret SIMPATI kontrolsoftware og
opkobles i et netværk med op til 32 forskellige testskabe.
Til test af solcellepaneler, der kræver et ekstra højt testrum, findes VCS
7200-3 H/S serien, der leveres i testkammerdimensioner på b x d x h = 1 x 1,025
x 2 m og et effektivt testrum på mellem 2,0 og 2,7 m3. VCS 7200-3 H/S
testskabene har et bredt temperaturområde fra -70°C til +180°C, og kan om ønsket
også fås i udførelser som rene temperaturtestskabe eller klimatestskabe.
Er der behov for test af endnu større solcellepaneler kan Vötsch
Industrietechnik også levere meget store kundespecificerede såkaldte “walk-in”
testskabe lige fra f.eks. VCZ 60008/S serien med testkammerdimensioner på b x l
x h = 1,2 x 1,5 x 2,3 m og et effektivt testrum på 4,1 m3 til VSKZ 04/150/S
serien, der har testkammerdimensioner på b x d x h = 2 x 3,1 x 2,4 m3 og et
effektivt testrum på 15,0 m3. Alle firmaets “walk-in” testskabe kan om ønsket
leveres i form af præfabrikerede moduler - testskab, temperaturkonditionerings-
og klimaudstyr, airconditionmodul og kontrolenhed - og dernæst samles i en
færdig enhed hos kunden.
Vötsch Industrietechnik kan endvidere levere en lang række forskellige
klimatestkabinetter til omfattende simuleringstest af solcellepaneler.