Ekstremt
lysfølsomt højhastigheds kamera i miniformat
Fra den tyske producent af industrielle højkvalitets kameraer
Mikrotron GmbH kan Beatronic Supply nu levere et nyt robust og kompakt
højhastigheds kamera i miniformat, der er velegnet til et bredt spektrum af
applikationer inden for maskinvision, billedanalyse, fejldetektering og
kvalitetssikring.
Det tyske firma Mikrotron GmbH har udvidet sin MotionBLITZ familie af
industrielle højkvalitets kameraer med et nyt robust MotionBLITZ EoSens mini
højhastigheds kamera, der med meget kompakte dimensioner på 63 x 63 x 64,5 mm (C-Mount
version) og en vægt på blot 280 gram uden linser er velegnet til krævende
maskinvision, billedanalyse, fejldetektering og kvalitetssikring i en bred vifte
af industrielle forsknings-, udviklings-, produktions- og testapplikationer.
MotionBLITZ EoSens mini kameraet er udstyret med en ekstrem lysfølsom CMOS
billedsensor, der gør det muligt at opsamle højkvalitets billeder med en
hastighed på op til 506 billeder/sek i en opløsning på 1.280 x 1.024 pixels.
Billedopsamlingshastigheden kan trinløst øges til 113.000 billeder/sek med en
kraftig reduceret billedopløsning. Kameraet har en høj lysfølsomhed på 2000 ASA
for RGB-farvebilleder og 2500 ASA for sort/hvide billeder og er forsynet med en
hurtig lukkerhastighed på ned til 2 mikrosekunder, som sikrer snapshot billeder
uden generende udviskninger i hurtigbevægende objekter.
MotionBLITZ EoSens mini er endvidere forsynet med pixel-baseret FPN (Fixed
Pattern Noise) korrektion i realtid, der justerer hvert enkelt pixel i billedet
med hensyn til gråtoneværdi og dynamik og derved sikrer knivskarpe billeder ved
alle opsamlingshastigheder. Kameraet er som standard forsynet med en
memorykapacitet til 3,3 sekunders intern lagring af billeder i fuld opløsning
ved den fulde hastighed på 506 billeder/sek. I Burst Trigger mode er det muligt
at inddele memoryen i flere tusind sekvenser for at udnytte memorykapaciteten
optimalt og gøre det enklere at foretage en systematisk analyse af processer.
Kameraets dynamikområde kan justeres til en ekstrem høj kontrast ved at ændre
CMOS billedsensorens lineære område til et ulineart område, så man tydeligt kan
se alle billeddetaljer ved ekstreme kontrastforhold.
Kameraet er endvidere som standard forsynet med en multisekvens opsamlingsmode
samt en ImageBLITZ autotrigger funktion, der gør det muligt at foretage
objektdreven triggering direkte fra kameraet via en selekterbar billedregion,
der er defineret som triggersensor.
MotionBLITZ EoSens mini kameraet er udstyret med Gigabit Ethernet (GigE Vision)
interface til hurtig overføring af de opsamlede billeder til en PC eller
notebook computer over standard Gigabit Ethernet med en kabellængde på op til
100 meter. Den medfølgende MotionBLITZ Director operatørsoftware understøtter
Windows 2000, Windows XP og Vista operativsystemerne.
Til kameraet findes et stor udvalg af optionelle udvidelser, der blandt andet
omfatter farvekamera version, F-Mount front version, valg mellem bagside- eller
sideplacerede konnekterer og mulighed for køling. Kameraet kan også leveres i en
speciel robust Hi-G version, der kan modstå kraftige chokpåvirkninger på op til
100 g. Det nye Motion-BLITZ EoSens mini kamera drives via en ekstern 10 - 30 V
DC-strømforsyning og har et typisk effektforbrug på max. 7,5 W.
Til de virksomheder, der kun har behov for et kamera til løsning af
midlertidige, ad-hoc fejldetekterings- og analyseproblemer tilbyder Beatronic
Supply, at virksomhederne kan leje det nødvendige kameraudstyr og operatør.