Ny serie af programmerbare berøringsfølsomme touch-pads

Fra Penny + Giles Computer Products kan Beatronic Supply nu levere en ny serie af programmerbare berøringsfølsomme tastaturer, der er velegnede til en lang række typiske applikationer som computerbaseret indlæring og undervisning, datafangst, elektroniske kasseterminal tastatur, multimedia-baserede præsentationer og produktdemonstrationer etc.

Penny + Giles Computer Products, der er en del af den engelske Devlin Electronics koncern, har lanceret en ny serie af Concept® tastaturer i form af programmerbare, berøringsfølsomme touch-pads i A3, A4 eller A5 størrelse, der anvendes til at sende meddelelser til computeren i stedet for eller sideløbende med et konventionelt computertastatur.

Concept tastaturerne imødekommer de specielle behov og specifikke krav til computerbaseret indlæring i folkeskolen, gymnasier og højere læreanstanter, hvor de med fordel kan anvendes til undervisning i tekstbehandling, historie, geografi, naturvidenskab, matematik, fremmedsprog eller til styring af store databaser.

De nye programmerbare touch-pads er også velegnede til en lang række typiske applikationer inden for kontor, handel og industri som f.eks. multimedia-baserede præsentationer og produktdemonstrationer, skræddersyede EPOS (Electronic Point-Of-Sales) tastaturer og computerbaseret datafangstudstyr. Tastaturernes rengøringsvenlige overflade gør dem endvidere ideelle i hygiejnisk følsomme miljøer, som f.eks. fødevareindustrien og den pharmaceutiske industri eller på tandlægeklinikker og hospitaler.

Med de nye programmerbare Concept touch-pads undgår brugeren at skulle anvende mus eller et konventionelt tastatur. Tastaturet kan let programmeres til at begrænse brugerens adgang til kun de ønskede programmer, og forenkler komplicerede operationer og nedbryder sprogbarrierer. Concept tastaturet er endvidere en tidsbesparende løsning til arbejdsopgaver, der kræver mange gentagne tastefunktioner, og det kan forbedre kvaliteten af demonstrationer og præsentationer.

De nye Concept touch-pads leveres med IR-interface eller standard RS-232 interface samt letanvendeligt programmerings- og konfigureringssoftware. Tastaturerne kan anvendes med en lang række af markedets gængse standard softwarepakker, og kan forsynes med individuelle brugerdesignede overlays.