Fadere og controllere  til professionelt lyd-, video- og TV studieudstyr

Beatronic Supply har nu overtaget repræsentationen i Danmark for Penny + Giles= omfattende kvalitetsprogram i fadere og controllere til professionelt lyd-, video- og TV studieudstyr

Beatronic Supply ApS i Hillerød har igennem mere end ti år repræsenteret alle Penny + Giles produktdivisioner i Danmark med undtagelse af Penny + Giles program i fadere og controllere til professionelle lyd-, video- og TV-studier, idet markedsføringen af disse produkter hidtil er blevet varetaget af firmaet Knud Kamuk ApS (nu Kamuk-XP Power ApS). Men efter Kamuk-XP Power ApS sidste år blev overtaget af firmaet XP, der er en del af den internationale IFX Power gruppe, har de nye ejere ønsket, at Kamuk-XP Power ApS fremover udelukkende skal koncentrere sig om strømforsyninger, som er IFX Power gruppens kerneområde.

Derfor har Beatronic Supply nu ifølge aftale med Kamuk-XP Power ApS overtaget agenturet for Penny + Giles fadere og controllere i Danmark og repræsenterer herefter samtlige Penny + Giles divisioner for computerprodukter, biometrisk udstyr, drevteknologi, positionssensorer, flyelektronik og instrumenter.

Penny + Giles fadere og controllere til professionelt lydstudieudstyr og -mixerpulte er alle baseret på firmaets gennemprøvede og patenterede ledende plast teknologi, der oprindelig er udviklet til krævende applikationer i fly- og rumfartsindustrien, og udmærker sig ved en høj mekanisk slidstyrke, en meget lang mekanisk og elektrisk levetid samt en praktisk talt uendelig høj aftastningsopløsning. Den  ledende plastbane bliver effektivt mekanisk aftastet af højpålidelige, multifinger ædelmetal-kontakter, der sammen med et fintolerance føringssystem sikrer et uendeligt variabelt, støjfrit output og en nøjagtig repeterbarhed under selv de mest ekstreme driftsbetingelser.

Bredt produktprogram

Det omfattende produktprogram består af manuelle og motordrevne fadere i standard eller kompakt udførelse, multikanal dreje-fadere, analoge og digitale T-Bar video-controllere, motordrevne joystick controllere og transportbånd-controllere.

PGF3000 er en serie af lineære manuelle fadere med valg mellem fem forskellige slaglængder fra 45 mm til 104 mm, en eller to outputkanaler og logaritmisk audio-taper-, lineær- eller VCA (Voltage Control Amplifier) outputkarakteristik. PGFM3000 er en serie af motordrevne enkelt-kanal fadere med slaglængder på 65 mm eller 104 mm og to forskellige motormon­teringsformer samt valg mellem servo-, lineær-, mono- og stereo logaritmisk audio-taper- eller VCA outputkarakteristik.

PGF8000 er en serie af lineære manuelle fadere med en slaglængde på 100 mm og valg mellem en eller to outputkanaler samt logaritmisk audio-taper-, lineær- eller VCA outputkarakteristik. Denne serie kan også leveres i en motordreven enkelt-kanal fader version, benævnt PGFM8000, med 100 mm slaglængde og servo-, lineær-, logaritmisk audio-taper eller VCA outputkarakteristik.

Endvidere findes en prisgunstig PGFM3200 serie af kompakte motordrevne enkelt-kanals fadere med en slaglængde på 100 mm og servo outputkarakteristik. Alle de nævnte serier kan som option leveres med intern track-switch og ekstern mikroswitch, der giver mulighed for pre-fade lytning og indbygning af forskellige former for fader-start/auxiliary faciliteter.

RF15 er en serie af multikanal dreje-fadere med en drejningvinkel på 320° og valg mellem fra en til otte outputkanaler samt lineær- eller logaritmisk audio-taper outputkarakteristik. Til applikationer med begrænset plads har Penny + Giles endvidere udviklet en kompakt RF11 serie, der fås med en eller to outputkanaler og valg mellem lineær- eller logaritmisk mono og stereo audio-taper outputkarakteristik. Begge serier kan som option leveres med låst cue-switch.

Til indbygning i video-switche, mixerpulte og >special-effects= generatorer kan Penny + Giles levere en serie af kompakte og robuste analoge og digitale T-Bar video-controllere. Den analoge T-Bar video-controller er forsynet med ledende plastbane, der giver en høj pålidelighed og et lineært analogt output med lav >hop-on= spænding. Den digitale T-Bar video-controller indeholder en højkvalitets optisk inkremental encoder, der genererer to kvadratur-outputkana­ler med 256 pulser pr. kanal, som dernæst kan dekodes til retningsbevægelse i en værtscomputer.

Penny + Giles fader program omfatter endvidere en robust motordrevet joystick controller, der er designet til at operere i to akser, som gør det muligt for fabrikanter af audio-, video- og belysningspulte at indbygge automatisk panoreringskontrol. De to akser drives af hver sin motor, der er forsynet med ledende plastpotentiometre for at give et effektivt servo-feedback.   

Tilgængelige højtopløste billeder:

FADER_GRP.JPG
FADER-KAT1:JPG