Ny kompakt og robust laveffekt industri-PC til krævende applikationer

Fra den schweiziske producent MPL AG kan Beatronic Supply nu levere en ny kompakt og robust laveffekt industri-PC, benævnt PIP 8, der med en slagkraftig Pentium III 700 MHz processor er designet til krævende industrielle applikationer

Den schweiziske producent MPL AG, der har mere end femten års erfaring i design og opbygning af standard og kundespecifikke Motorola og Intel processorkort og periferi­systemer til krævende industri-, fly- og medicinske applikationer, har netop udvidet sin populære PIP (Packaged Industrial PC) familie af kompakte og robuste, laveffekt industri-PC'ere uden blæser med en ny slagkraftig topmodel, benævnt PIP 8, der er designet til DIN-skinne, vægmontage eller bord.

Den nye fleksible PIP 8 industri-PC kræver ingen ventilator eller anden køling, og udmærker sig ved et meget lavt effektforbrug og en høj pålidelighed. PIP 8 kan leveres som køreklart standardsystem, som OEM-system eller som fuldt kundespecificeret system. PIP 8 er som standard forsynet med en laveffekt Pentium III 700 MHz processor fra Intel's embedded processorprogram, og systemet kan udbygges med op til 128 MB SDRAM, 1 GB Flash-disk, diskette-drev og harddisk samt PC/104 og PC/104+ moduler.

PIP 8 indeholder et komplet sæt af standard PC features og interfaces, incl. en konfigurerbar parallel port, fire serielle RS-232 porte, hvoraf de to kan modificeres optionelt til RS-422/RS-485, et PS/2 mus-interface, et PS/2 tastatur interface, to USB interfaces, et opto-isoleret CAN-bus interface, zoom video ZV-port og et SVGA interface, der understøtter STN/TFT-displays med opløsninger på op til 1280 x 1024 punkter og 16 mio. farver.  

PIP 8 er endvidere forsynet med multi-purpose sokkel til SRAM, Flash, EPROM eller DiskOnChip memories til lagring af f.eks. maskinparametre, samt en remote REMMI modulsokkel for tilslutning af LCD- og touch-baseret MMI-betjeningspanel, der via en LVDS- eller PanelLink forbindelse kan placeres i en kabelafstand på op 15 meter fra PC'en.  

Som option er der endvidere mulighed for on-board 10/100 Mbit/s Ethernet interface via en RJ45 konnektor, et SCSI-II interface samt indbygning af et 6,4" TFT-display eller en touch-screen. PIP 8 er endvidere forsynet med en reset-knap og otte indikator LED'ere, hvoraf de to er brugerdefinerbare.

Den nye PIP 8 industri-PC er indkapslet i et specielt designet, robust, EMC-beskyttet aluminium-kabinet med yderdimensioner på (l x b x h) 270 x 162 x 62 mm og en vægt på blot 2,2 kg. Inden for disse mål er det lykkedes at få plads til et diskettedrev, en harddisk og en Flash-disk samt en PC-104 og en PC/104+ udvidelsesport. PIP 8 er designet til en forsyningsspænding på 8-28 VDC, har et typisk effektforbrug på 17 W (DOS prompt), og kan anvendes i et arbejdstemperaturområde fra 0°C til +60°C eller optionelt fra -40°C til +75°C uden brug af ventilator eller ventilationshuller i kabinettet.

Tilgængelige højtopløste billeder:

PIP8_PRgross-Bild.jpg
PIP8Kombi.jpg