|
|
|
|
Ny serie af små, robuste lineære potentiometer positionssensorer. Fra Penny + Giles Controls kan Beatronic Supply nu levere en ny SLS 095 serie af små, robuste lineære potentiometer baserede positionssensorer, der med fordel kan erstatte firmaets eksisterende HLP 095 positionssensorer i krævende industrielle og automotive applikationer Penny + Giles Controls har udvidet sin SLS (Sealed Linear Sensor) familie af robuste lineære potentiometer baserede positionssensorer med en ny SLS 095 serie, der med et kompakt design, en kort hus-til-slaglængde og en lav vægt med fordel kan erstatte firmaets eksisterende HLP 095 positionssensorer i krævende industrielle og automotive applikationer. Blandt de typiske applikationer kan nævnes motorsport, robotter og små specialmaskiner. Den nye SLS 095 serie er baseret på Penny + Giles Controls’ gennemprøvede hybride track teknologi, der består af et konventionelt trådviklet potentiometerelement, hvorpå der er fastgjort en film af højresistiv ledende plast. Den ledende plastfilm bliver mekanisk aftastet med en glidekontakt i ædelmetal, som resulterer i en praktisk talt uendelig høj aftastningsopløsning og en meget lang levetid. Da hovedparten af strømmen løber gennem potentiometertråden, har den ledende plastfilm et lavt kulstofindhold, og er derfor meget hård og slidstærk. SLS 095 serien er indkapslet i et robust Ø9,5 mm hus med en tæthedsgrad på IP50 eller IP66 og leveres i syv forskellige slaglængder fra 10 mm til 100 mm med en garanteret linearitet på "0,5% til "0,15% afhængig af den aktuelle slaglængde. SLS 095 serien er CE-godkendt, har korrosionsbestandig stang og lejer og er som standard forsynet med et 3-leder PUR-kabel med en længde på 0,3 meter. Der kan vælges mellem tre forskellige monteringsversioner. De to er rene husmonterings-versioner med valg mellem et flangemonteringskit eller et husfastspændingskit. Disse versioner kan direkte erstatte de eksisterende HLP 095 positionssensorer og har en huslængde, der er 7,5 mm kortere. Den tredie monteringsmulighed er en ny stang-endeleje version. Denne model har en stang fastgjort til enden af huset, mens den anden ende er justerbar via et M2 gevindskaft. Begge endelejer er udført i rustfrit stål med plastkappe og er forsynet med 2 mm monteringshuller. Tilgængelige højtopløste billeder: |