Nyt kompakt enkelt-akse joystick til præcisions fingerkontrol applikationer.

Fra Penny + Giles Controls kan Beatronic Supply nu levere et nyt pladsbesparende enkelt-akse joystick, der er designet til præcisions fingerkontrol applikationer, hvor et ergonomisk design, en høj pålidelighed og en lang levetid er de primære krav

Penny + Giles Controls har netop introduceret et nyt kompakt, lavprofil enkelt-akse joystick, type JC120, der supplerer firmaets eksiterende JC100 model og er designet til præcisions fingerkontrol applikationer, hvor et ergonomisk design, en høj pålidelighed og en lang, problemfri levetid er de primære krav. Af typiske applikationer kan nævnes kontrol af kraner, lifte og andre hejseapparater, robotter, remote kameraer, medicinsk udstyr og radio-baseret udstyr.

Det nye JC120 joystick er forsynet med Penny + Giles Controls’ langtidsholdbare ledende plastspor teknologi, der sikrer en præcis positionskontrol og en garanteret vedligeholdelsesfri levetid på mindst fem millioner arbejdsoperationer. JC120 er designet til anvendelse med elektroniske controllere og genererer både et analogt og et switched output referencesignal, der er proportionalt med fingergrebets bevægelser. Det analoge output er konfigureret til at levere signaler til fejldetekteringskredsløb i controlleren, og et midtpunktsudtag på det analoge spor giver en nøjagtig spændingsreference for fingergrebet i sin centrale hvileposition, eller et nulpunkt til en bipolar forsyningsspænding. Joysticket er endvidere forsynet med en elektrisk uafhængig switch med separate kontakter på hver side af fingergrebets midterposition.

Med en bredde på blot 26,5 mm har JC120 en smallere og mere kompakt profil end den eksiterende JC100 model, som gør det muligt at placere flere joystics ved siden af hinanden. F.eks. fylder fem JC120 joysticks, der er monteret ved siden af hinanden, det samme som fire JC100 joystics. Dette er især en fordel til små radio-baserede fjernkontrol applikationer som f.eks. de såkaldte “brystpakker”, hvor brugeren med flere indbyggede joystics vil være i stand til at styre flere funktioner fra den samme kompakte enhed.

JC120 har indbygget returfjeder til selvcentrering af fingergrebet og leveres i to forskellige fingergrebs versioner med valg mellem et langt fingergreb med en højde over panelet på 63,75 mm og et kort fingergreb med en højde over panelet på blot 54 mm. Når joysticket er monteret med tætningspakning, har det en tæthedsgrad på IP66 over panelet. JC120 er som standard forsynet med en 7-bens låsekonnektor på joystickets underside, mens en tilhørende 7-polet hunkonnektor monteret med 0,5 meter lange ledninger kan leveres som option.

Tilgængelige højtopløste billeder:

JC 120. JPG